Double the Fun er stadig Flyvende

Double the Fun kører videre med FLYVENDE!

Pargolfturneringen Double the Fun har i flere år været en fast del af mange spilleres vintersæson, og giver både nye og erfarne spillere en hyggelig og social oplevelse, som mange vender tilbage til. Turneringen blev stiftet af Kasper Hornby, som indtil nu har arrangeret turneringen. Det ændrer sig dog ved udgangen af indeværende sæson, da Kasper Hornby har valgt at give depechen videre for at fokusere på andre ting. Fra og med 6. sæson skal Double the Fun arrangeres og afvikles af to af stifterne af Flyvende.dk, Steffen Møller Jensen og Sindre Håker. Og særligt de to har et specielt forhold til Double the Fun:

Steffen og jeg mødtes faktisk første gang til Double The Fun i Valbyparken for snart fire år siden, så man kan jo sige, at den rejse, som vi har begivet os ud på med FLYVENDE, startede dengang i VP. Der er mange følelser og minder tilknyttet turneringen for os, og derfor var det helt naturligt for os at ringe til Kasper og høre, om vi kunne træde til og sørge for at køre turneringen videre, så vi alle sammen kan nyde godt af den i årene fremover. Og hvem ved, måske kan vi være med til, at andre discgolfvenskaber opstår til DTF. Det ville jo være stort!”

 

Udviklingen skal fortsætte:

Double The Fun Pargolf-tour Disc Golf
Fra venstre: Steffen Møller Jensen, Kasper Hornby, Sindre Håker

Turneringen, der startede i 2017, har gennem årene været spillet i forskellige formater. Kasper Hornby forklarer:

Første sæson startede ud med at være en endagsturnering med to runder, hvor den første runde var Best-Shot og anden runde var Alternate Shot. Her i femte sæson har jeg været nødsaget til at gøre hver enkelt afdeling til en enrundes Best Shot grundet, dels på grund af COVID-19 og dels for et efterkomme efterspørgslen på deltagerpladserne. Jeg startede med at have plads til 36 hold, men nu er der plads til 50 hold”.

Ændringen har betydet, at flere har haft mulighed for at spille og alene i denne sæson har mere end 200 spillere tee’et ud med en doublesmakker under Double the Fun.

Sindre og jeg har jo en baggrund i eventbranchen, og vi sidder jo og arrangerer nogle af de største turneringer Danmark i år, så jeg er sikker på, at vi kan løfte turneringen og oplevelsen videre – helt i Kaspers ånd. Og så har vi jo en masse spændende relationer til producenter og klubber, som vi gerne vil gøre brug af, så turneringen fortsat er en af de bedste i Danmark” siger Steffen, mens Sindre supplerer:

Jeg glæder mig til for alvor at tage arbejdshandskerne på og komme ud og møde en masse discgolfere. Kasper har jo skabt et utroligt solidt fundament som Steffen og jeg kan bygge videre på, og vi glæder os til at komme i gang”.

Læs også: Doubles – Spil i hold eller par.

Disc golf for alle:

Pargolf er super fedt, fordi stemningen som regel er lidt løsere end normalt til turneringer. Der er selvfølgelig konkurrence, og det gør jo også, at vi ser nogle ret vilde scores, men der er jo samtidig plads til at gå en runde med en makker og bare hygge sig” siger Steffen, mens Kasper supplerer:

Det er fedt at spille doubles, fordi ikke alt hænger på en selv, så man er frit stillet til at spille kreativt og prøve nye ting. Og så er det en gylden mulighed for nye spillere at møde andre og lære folk at kende i et hyggeligt og sjovt format”.

Double The Fun Pargolf 2022/2023

Selvom denne sæson endnu ikke er spillet færdig, er planlægningen til næste sæson allerede så småt gået i gang, og der er mange elementer, der skal falde på plads for at afvikle en stor turnering hen over en vintersæson.

Hvis man har spillet Double the Fun i denne eller en af de foregående sæsoner, kan man godt forvente mere af det samme. Vi kommer ikke og vender det hele på hovedet for at sætte vores navn på. Nu skal vi lige se på, hvordan vi kan bidrage og så gradvist lægge på de mange elementer, som har gjort DTF så populær” forklarer Sindre. ”Og så regner vi med at se Kasper og en masse andre glade discgolfere til en masse fede turneringer næste sæson.”

Sidste afdeling af denne sæson spilles i Greve d. 12. marts og tilmeldingen, som åbner 1. marts kl. 20.00, finder du på Disc Golf Metrix.

Du kan også finde Double The Fun Pargolf Tour på Facebook.

Følg denne tråd
Giv besked om
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer