DM i Disc Golf Valley 2022 – Sponsoreret af Flyvende.dk

Danmarksmesterskabet i Disc Golf Valley 2022 er ovre

Tusind tak til alle der har deltaget. Vi glæder os til næste år. Et særligt tak til vores sponsorer Latitude 64 og Flyvende, og til alle dem der har bakket op om eventen med stor positivisme. Det betyder meget!

Det er absolut ambitionen at afholde endnu et danmarksmesterskab i 2023 med de erfaringer der er blevet gjort i 2022. Der er flere måder du kan være sikker på ikke at gå glip af det:

Resultater

Stort tillykke til Kenneth Eriksen alias Udgaard med titlen som Danmarksmester.

Se resultaterne og præmierne på resultatsiden: DM i Disc Golf Valley 2022 Resultater

DM i Disc Golf Valley 2022 – Præsenteret af Flyvende


For første gang nogensinde kan vi nu præsentere Danmarksmesterskaberne i Disc Golf Valley! Med opbakning fra DFSU, Spinoff Games (der står bag spillet), Flyvende.dk samt Latitude 64 er det lykkedes os at stable en turnering på benene. Turneringen løber fra 26. marts til 31. marts.

Disc golf valley DM 2022

Format

Turneringen bliver afholdt over 5 runder af 9 huller. Spillet tracker selv scores og alle runder tæller. Vinderen bliver spilleren med den laveste samlede score. Der vil kun være mulighed for at spille hver runde én gang, så vær sikker på at du er klar når du starter – dvs. sikr dig at du har strøm på din enhed, den er sat på ”forstyr ikke” og at din forbindelse er stabil.

Der spilles med default bags – dvs. du spiller med dine egne discs

Det forventes at runde 1-3 er åbne fra 26. marts kl. 00:00 til 28. marts kl. 22:00.
Det forventes at runde 4-5 er åbne fra 29. marts kl. 00:00 til 31. marts kl. 22:00.
Tie breaks afgøres 1. april i samme format som 5. runde. Tie breaks om præmier der ikke afgøres in game, foretages efter følgende (i prioriteret rækkefølge):

  • Bedste score i runde 4-5
  • Bedste score i runde 1-3
  • Lodtrækning

Præmier

Flyvende.dk og Latitude 64 har smidt en kæmpe stak discs i præmiepuljen, og derfor spilles der foruden æren og titlen som Danmarksmester i Disc Golf Valley, også om nedenstående præmier. Der vil være præmier til i alt 9 spillere.

Præmiepuljen til DM fra Flyvende.dk og Latitude 64
Præmiepuljen til DM fra Flyvende.dk og Latitude 64

5 x Fuse, Disc Golf Valley print
4 x Ballista Pro, Disc Golf Valley print
2 x Opto Maul
1 x Opto Sparkle Compass
1 x Tartar Grace
1 x Gold Orbit Diamond
5 x Disc Golf Valley Drikkedunk

Der vil være præmier til top 5 efter følgende fordeling:

1. plads
1 x Fuse
1 x Ballista Pro
1 x Opto Maul
1 x Disc Golf Valley Drikkedunk

2. plads
1 x Fuse
1 x Ballista Pro
1 x Opto Maul
1 x Disc Golf Valley Drikkedunk

3. plads
1 x Fuse
1 x Ballista Pro
1 x Disc Golf Valley Drikkedunk

4. plads
1 x Fuse
1 x Disc Golf Valley Drikkedunk

5. plads
1 x Fuse
1 x Disc Golf Valley Drikkedunk

Lodtrækning:
Der trækkes desuden lod om 4 yderligere præmier til 4 spillere uden for top 5:
1 x Ballista Pro
1 x Opto Sparkle Compass
1 x Tartar Grace
1 x Gold orbit Diamond

Til alle:
Spinoff Games har desuden lovet, at alle modtager en tilfældig driver i spillet.

Vinderne vil blive kontaktet af Flyvende.dk, for udlevering af præmierne. Præmierne udleveres om muligt personligt af Flyvende.dk eller Anhyzer.dk, eller sendes med GLS.

OBS! Ansatte/frivillige hos Flyvende.dk, Anhyzer, Latutude 64 eller Spinoff Games kan ikke vinde præmier. De må dog gerne spille med om titlen som Danmarksmester. Det kræves at du har fuldført turneringen, dvs. spillet 5 runde for at kunne deltage i lodtrækningen.

Tilmelding

Tilmeldingen er lukket.

Det anbefales desuden at tilmelde sig gruppen Disc Golf Valley Danmark på Facebook.

Video

Hermed gives en opfordring til at optage sine runder. Såfremt der skulle være optaget nogle spektakulære kast (værende fantastiske aces eller katastrofale roll aways), kunne det være sjovt at lave et kort sammendrag heraf. Jeg håber nogen vil være med til det.

Støt arrangørerne

Køb den Latitude 64 disc du ikke vandt hos Flyvende.dk og støt dem
eller støt Anhyzer.dk økonomisk på MobilePay: 9392QX

Så er du med til at finansiere turneringen – så kommer den forhåbentligt igen.

Du kan også støtte spiludviklerne ved at købe discpakker i spillet.

Baner

Der spilles som nævnt 5 runder af 9 huller. Banerne er følgende (i nævnte rækkefølge):

#1 Lakeside

Ikke den sværeste bane, men stadig en mulighed for at komme en smule foran eller langt bagud, hvis man løber nogle chancer. Vi vil formentlig allerede se nogen adspredelse i feltet efter 1. runde, men det er langt fra afgjort her.

Lakeside
Hul 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total
Par 3 4 3 5 4 3 3 3 5 33
Længde 94 132 91 147 169 71 90 88 221 1103

#2 Harrowing Woods

Endnu en blødere start. Her vil de mest erfarne spillere inkassere massere af birdies, mens andre spillere vil kæmpe for at undgå for mange bogeys. Det er her man får syn for, om der er råd til at spille safe i de kommende tre runder, hvor sværhedsgraden øges.

Harrowing Woods
Hul 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total
Par 3 3 3 3 4 4 3 4 5 32
Længde 112 99 92 78 111 124 84 108 239 1047

#3 Kaho Park

Midtvejs i turneringen sættes sværhedsgraden op. Selvom par er der samme som for de foregående baner, er hullerne næsten 50 % længere, har flere OB, hazards og der indføres et Ø-hul samt en triple mando. Det er her fårene skilles fra bukkene.

Kaho Park
Hul 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total
Par 3 5 3 4 3 4 5 3 3 33
Længde 151 205 112 248 111 187 287 104 134 1539

#4 Kaho Backwoods

Fjerde runde burde ikke give nogle udfordring… med mindre man rammer et træ. Hvis man ikke kender sine linjer, kan man både gå glip af mange meter pga. træerne eller være så heldig at gå OB. Intet er sikker før fjerde runde, og selv da venter stadig den svære runde 5.

Kaho Backwoods
Hul 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total
Par 3 4 3 5 3 3 3 4 4 32
Længde 144 210 138 256 144 121 100 237 134 1484

#5 Emporia Country Club Back 9

Et fedt layout baseret på banen fra den virkelige verden, der også er kendt fra Dynamic Disc Open. Fokus i finalen må være, at holde sig inbounds, og ikke kaste i søen på hul 16 (dvs. hul 7 in game). Eller for de som er lidt bagud: Fuld YOLO. De snævre fairways giver rig mulighed for omrokeringer i klassementet, særligt hvis der er god blæst.

Emporia Country Club Back 9
Hul 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total
Par 3 3 3 3 4 3 3 4 4 30
Længde 126 125 99 124 240 136 114 227 196 1387

 

Der tages forbehold for fejl og ændringer

Senest opdateret: 11. april 2022

Følg denne tråd
Giv besked om
guest

2 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Tobias
Tobias
29. marts 2022 21:28

Har lige spillet runde 4 og den står stadigvæk som om at jeg kan spille den. Ville være ret ked af hvis min runde ikke blev registreret:s er der problemer med eventet lige nu?