Pas på Bjørnekloen når du spiller

Kæmpebjørnekloen er en giftig plante, der kan give alvorlige forbrændinger, hvis den kommer i kontakt med huden.

Kæmpebjørnekloen er en plante på ca. 150 cm med en giftig saft, som kan give alvorlige skader, hvis den kommer i kontakt med huden. Plantesaften gør huden ekstrem følsom over for sollys, og udsættes huden for giften og efterfølgende sollys, kan det give alvorlige forbrændinger. Den vokser i skove, parker og vejkanter, og spirer i marts-april og blomstrer i juli-august.

Hvis du har været i kontakt med en Kæmpebjørneklo

Kæmpebjørnekloens saft indeholder giftstoffet furocoumarin. Det svider ikke at få saften på huden, så du kan sagtens have fået den giftige saft på dig uden at vide det. Det kan fremkalde vabler og eksemlignende udslæt og kan blive kraftigt forværret, hvis området udsættes for sollys. Vask hudområdet med vand og sæbe indenfor 20 minutter, og undgå sollys i mindst 48 timer efter eksponeringen. Søg efterfølgende læge. Vær opmærksom på at der kan opstå langvarige komplikationer.

Hvad skal du gøre, hvis du observerer kæmpebjørneklo på disc golf banen?

Hold dig på sikker afstand af planten, og hvis du absolut skal i nærheden af den for at hente din disc, så sørg for at dække huden til og undgå så vidt muligt at røre ved planten. Anmeld det til kommunen evt. via Borger.dk og til dem der passer banen til dagligt. Slå evt. et billede op i den lokale Facebook-gruppe med en beskrivelse af hvor den står.

Lad være med at forsøge at slå kæmpebjørnekloen ihjel selv. Du risikerer at blive eksponeret for giften, og sprede plantens frø i området.

Hvordan ser kæmpebjørneklo ud?

En kæmpebjørneklo i fuld størrelse kan være 150 cm høj og nogen gange endnu højere. Den har en kraftig stængel og blade med dybe indskæringer i stil med ahorn eller hampeplanter. I blomstringsperioden juni-august får den storskærme bestående af 50-150 småskærme med hvide blomster. Stænglen er dækket af røde pletter og hvide hår. Den er lettest genkendelig i blomstringsperioden, og kan ellers let forveksles med strandkvan, skovangelik og feber-nellikerod.

Kæmpebjørneklo i Blomst.
Foto: Sir48 på Wikimedia

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Kæmpebjørnekloen er en invasiv art, idet den ikke oprindeligt stammer fra Danmark, men i stedet er bragt hertil af mennesker som haveplante i anden halvdel af 1800-tallet. Kæmpebjørnekloen danner en meget tæt bevoksning, og skygger andre planter væk, og mindsker den biologiske diversitet i området. I kombination med den giftige virkning gør det bjørnekloen uønsket, og er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det betyder konkret at kommuner kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse, og pålægge ejere eller brugere af arealer at bekæmpe bjørnekloen, hvis den vokser hos dem. I så fald gives en frist på 14 dage, hvorefter kommunen har ret til at bekæmpe planten på ejers regning.

Bjørnekloen kan bekæmpes ved at skære dens rødder over og fjerne hele planten, ved at slå den med en le eller buskrydder (skal gøres gentagne gange henover sommeren), fjernelse af blomsterstanden fra stænglen, hvorefter planten dør eller ved at sprøjte.

Læs naturstyrelsen vejledning i bekæmpelse af bjørneklo her