Northstar – Danmarks nye disc golf brand?

I to år har Peter Kofoed arbejdet på at lancere Danmarks nye store discfabrikant, Northstar, og nu ser drømmen ud til at blive en realitet. Siden Peter gæstede Puttcast (afsnit 7) i april 2021, har man ikke hørt meget om projektet, men nu er Northstar blevet meget aktive på de sociale medier. Med en ambitiøs Kickstarter-kampagne der for nyligt blev lanceret, ser det nu ud til, at vi inden den 27. februar bedre kan spå om fremtiden for Northstar. Projektet er i skrivende stund nået 10 % i mål, og du kan støtte det via Kickstarter her.

Peter fortæller, at han har arbejdet på projektet i årevis, men flere gange oplevet en del modvind. Det har dog ikke slået ham ud, og danskfabrikerede discs bliver en realitet, uanset om det bliver med hjælp fra Kickstarter eller ad anden vej.

”Mit mål er 12 discs på 12 måneder og jeg håber på at nå det, Kickstarter eller ej. Jeg har den første til godkendelse hos PDGA, den næste er lige på trapperne, men da det koster en masse penge hver gang man skal lave et nyt mold, håbede jeg på hjælp fra disc golf miljøet.”

Northstar har allerede 14 discs, en taske og noget tøj klart, men i første omgang må vi se frem til en pakke på fem discs: Launcher, Paragon, Wingman, Spy og Zoom der hhv. er en distance driver, fairway driver, to midranges og en putter. Ifølge Peter selv, kan Launcheren på alle måder måle sig med Destroyer eller DD3, som han har brugt som sammenligning. Den store forskel er, at disse er designet og produceret i Danmark.

Hvis alt går vel, kan det være, at Northstar bliver en stor spiller i dansk disc golf, og måske også i resten af Europa. Peter har drømme om at tage afsæt i Northstar og bl.a. lave en mesterskabsbane, der kan danne rammer for PDGA-touren eller de europæiske tours.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det bliver spændende projekt at følge, og der skal lyde et stort held og lykke fra Anhyzer!

Du kan se mere om Northstar på deres hjemmeside.

De fem første discs kan købes via Kickstarter nu, og afsendes inden 12 uger, så man kan godt nå at prøve dem i foråret. Alle discs støbes i det Northstar kalder for Competitionline-plastik og bliver lyserøde. Man kan købes discene i bundter af 2 (335 kr.), 4 (633 kr.), 5 (745 kr.) eller større bundter helt op til 50 stk. Man vælger selv sammensætningen. De fem discs er:

Launcher

Northstar Launcher

Speed 12 – Glide 5 – Turn -1 – Fade 3

Paragon

Northstar Paragon

Speed 7 – Glide 5 – Turn 0 – Fade 2

Wingman

Northstar Wingman

Speed 5 – Glide 4 – Turn 0 – Fade 2

Spy

Northstar Spy

Speed 4 – Glide 3 – Turn 0 – Fade 3

Zoom

Northstar Zoom

Speed 2 – Glide 3 – Turn 0 – Fade 2

 

Følg denne tråd
Giv besked om
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer