Tillæg til Disc Golf i Tal 2021

Dette er et tillæg til den oprindelige undersøgelse, Disc Golf i Tal 2021. En kvantitativ undersøgelse af disc golf i Danmark, som kan findes på her.

Nye Data fra UDisc

UDisc har for nyligt udgivet en oversigt over de fem mest spillede baner i hvert land. Her har man dog begrænset sig til de lande, der i 2021 havde mindst én permanent bane med mindst 100 registrerede runder. Med de kriterier er 52 lande aktive disc golf lande.

Hvad angår de danske baner, var der intet nyt i denne rapport, da disse oplysninger allerede var tilgængelige i Disc Golf i Tal 2021 og tilmed i en betydeligt større detaljeringsgrad. Dog har UDisc offentliggjort de 10 mest spillede baner i verden, og der her Danmark to baner i spil. Igen er Valbyparken nr. to på listen, men også Tilst har opnået en 8. plads. På listen findes flere amerikanske og norske baner, hvilket tyder på, at disc golf udvikler sig hurtigere i både Danmark og Norge end banebyggerne kan følge med.

# Bane By Land Runder
1 Ekeberg Frisbeegolfbane Oslo Norge 43,845
2 Valbyparken Disc Golf København Danmark 43,392
3 Morley Field San Diego U.S.A. 40,13
4 Ølberg Frisbeegolfbane Ræge Norge 35,853
5 Baker Park Calgary Canada 35,666
6 Golden Gate Park San Francisco U.S.A. 35,015
7 Kit Carson Park Escondido U.S.A. 28,234
8 Tilst Disc Golf Course Tilst Danmark 28,218
9 Huntington Beach Central Park Huntington Beach U.S.A. 26,135
10 Sandnes Disc Golf Park Sandnes Norge 26,036

UDisc rangerer i øvrigt Danmark som det tiende bedste disc golf land i verden. Listen ser ud til udelukkende at være baseret på antallet af disc golf baner, hvorfor USA ligger klart i toppen med 8.922 baner, efterfulgte af Finland, Canada, Sverige og Norge.

En mindre korrektion

Det er blevet påpeget, at figur 8 på rapportens side 10, havde været mere objektivt opstillet, hvis alle data var angivet i procenter i stedet for i faktiske tal. På nedenstående figur er de samme tal angivet som andel af deres respektive 2016-værdier. Alle værdier starter således på 100 % i 2016, og stiger til hhv. 5.083 % for antal spillede runder, 3.350 % for antal af spillere og 328 % for antallet af baner i 2021.

Disc Golf Statistik - Dansk Disc Golf i Tal 2021

Unikke spillere på danske baner

Gustav Poulsgaard har været så venlig, at bearbejde de tidligere benyttede data yderligere. Det betyder, at det nu er muligt at se, hvor mange unikke spillere (hvor mange forskellige registrerede UDisc-brugere), der spiller på de enkelte baner i Danmark.

Data begrænser sig endnu en gang til de runder, der er registreret med UDisc-appen og her kun frem til september 2021. Det er ikke til at sige med sikkerhed, hvor mange runder der ikke blev registreret, eller hvor mange spillere der ikke har en registreret bruger men alligevel benytter UDisc.

Oversigten over unikke spillere findes i denne .PDF: Tillæg til Disc Golf i tal 2021

En stor tak til Gustav Poulsgaard og ikke mindst til UDisc for at stille data til rådighed.

Forfatter

  • Dennis Asp

    Jeg blev grebet af disc golf i 2018 og har siden haft en stigende interesse for spillet. Jeg lancerede derfor Anhyzer.dk i 2021, og har nydt at arbejde med projekt lige siden.

Følg denne tråd
Giv besked om
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer