Verdensmesterskaberne i disc golf kommer til Europa

Disc golf Verdensmesterskab i Finland - Photo PDGA
Foto: PDGA.com

Verdensmesterskaberne i disc golf kommer til Europa, og det er første gang det nogensinde bliver afholdt udenfor Nordamerika.

PDGA World Championships har siden 1982 været afholdt i USA med undtagelse af 1987, hvor det blev afholdt i Toronto, Canada. Men i 2025 kan vi altså se frem til, at mesterskabet skal afholdes i hhv. Tampere og Nokia, Finland i juli 2025. Eventchefen Jussi Meresmaa (som vi også kender fra European Open) er naturligvis glad for at kunne skrive historie:

“At bringe verdensmesterskaberne i disc golf golf til Finland har været mit mål i over ti år. At få verdens mest prestigefyldte disc golf begivenhed til Tampere og Nokia er et bevis på det arbejde, vi har gjort for sporten gennem årene. Jeg er overbevist om, at vi vil være i stand til at organisere de historiske lege sammen med værtsbyerne og det finske sportsfolk.”

At en så betydningsfuld turnering kommer til Europa, må ses som en følge af den enorme udvikling der har været i sporten i Europa de seneste år, hvor man blandt andet har set de helt store navne besøge landet, særligt under European Open i Nokia, Finland. Også samarbejdet mellem PDGA Europe, DGPT og European Tour viser den professionelle udvikling, der også er kommet til Europa. Samtidig kan beslutningen tolkes som et ønske fra PDGA om, både at anerkende Europa som et stærkt disc golf kontinent samt at puste til den glød der brænder på de europæiske disc golf baner.

Om vi også skal have den første Europæiske verdensmester må tiden vise…

Arbejdet med verdensmesterskaberne betyder, at European Open ikke finder sted på The Beast i Nokia i 2025, men derimod i Talinn, Estland samme sted som der blev afholdt europamesterskaber i 2023.

Læs mere på PDGA’s egen hjemmeside

Amatørmesterskaber afholdes i Columbia, Minnesota, Masters i Twin Cities, Minnesota og Junior i Emporia, Kansas.

 

 

Følg denne tråd
Giv besked om
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer