Den første DGPT Europe – Copenhagen Open er ovre, banen er tilbage til det oprindelige layout og euforien har så småt lagt sig. Men hold op for et arrangement. Der var store profiler, kæmpe drives og enorme tilskuermasser. Det var første gang jeg var til en stor turnering, og det er en oplevelse jeg kun kan anbefale. Du kan læse min oplevelse og se billeder fra turneringen her, men for nu vil jeg koncentrere mig om selve turneringen.
Copenhagen Open 2024
Copenhagen Open 2024 var en del af den nye Disc Golf Pro Tour Europe, hvor der optjenes point til både DGPT og DGPT Europe. Turneringen i Valbyparken var den første elite series turnering i touren, men inden da blev der afholdt Belgian Open, der er en silver series.
Turneringen forløb super professionelt, og som tilskuer kunne man på første dag følge to fantastiske feature cards, der på det ene rummede bl.a. KJ Nybo og Paul Ulibarri og på det andet Greg Barsby, Niklas Anttilla og Hjalte Jensen. Paul Ulibarri kunne godt ligne en favorit, da han efter 2. runde lå nummer 2 med nogle stabile runder begge i 10 under par. Jesse Nieminen spillede dog -13 i sin anden runde og havde føringen i finalen, og med endnu en stabil runde vandt han turneringen.
Hjalte Jensen spillede sublimt i både runde 2 (-11) og 3 (-10), og det blev pludseligt rigtigt spændende at følge ham. Desværre havde han kun -5 i banken fra første runde, og måtte nøjes med en delt syvendeplads.
De øvrige parkgæster fik sig lidt af en oplevelse søndag eftermiddag, da flere hundrede tilskuere fulgte hhv. lead card og Hjalte Jensens chase card. Også på KJ’s kort, der gik ud nogle timer tidligere, var der en rigtig pæn flok med rundt.
På FPO-siden var der masser af spænding til det sidste. Kaidi Allsalu lå i front med en flot første runde i -8 (rating 994), mens storfavoritten Eveliina Salonen skuffede stort og kun spillede -1. Kaidi lagde afstand til de øvrige konkurrenter i 2. runde, men Eveliina satte pludseligt tempo på og spillede en flot runde i -10 (rating 1011). Kaidi havde stadig et forspring på 4 inden finalen, hvor Eveliina startede dagen med en forfærdelig triple boogey. Kaidi sikrede birdien og udbyggede sit forspring til 8 og lignede nu en sikker vinder. Eveliina kæmpede sig dog tilbage, og efter hul 17 var der kun 1 kast mellem de to.
En birdie på den lange par 6 hul til sidst burde sikre Kaidi sejren, men det viste sig ikke at være tilfældet. Eveliina spillede sig til en eagle, og tvang dem ud i en playoff, der efter to huller faldt ud til Eveliinas fordel.
DGPT Europe
Efter de to første turneringer er stillingen nu således:
MPO | FPO | ||||
Placering | Navn | Point | Placering | Navn | Point |
1 | Eetu Tuominen | 107.00 | 1 | Anneli Tõugjas-Männiste | 107.00 |
2 | Jesse Nieminen | 100.00 | 2 | Eveliina Salonen | 100.00 |
3 | Samuel Hänninen | 90.33 | 3 | Kaidi Allsalu | 85.00 |
4 | Nestori Tuhkanen | 82.00 | 4 | Silva Saarinen | 75.00 |
5 | Niklas Anttila | 80.00 | 5 | Kaire Tekku | 71.00 |
6 | Teemu Lampainen | 79.50 | 6 | Heidi Laine | 69.00 |
7 | Daniel Davidsson | 73.50 | 7 | Anniken Kristiansen Steen | 64.00 |
8 | Silver Lätt | 71.00 | 8 | Ingvild Lønvik | 61.50 |
9 | Mauri Villmann | 70.00 | 9 | Jenni Karppinen | 60.00 |
10 | Lauri Lehtinen | 68.50 | 10 | Rachel Turton | 54.00 |
11 | Hjalte Jensen | 67.75 | 11 | Sonja Laine | 52.00 |
12 | Paul Ulibarri | 64.33 | 12 | Kristi Unt | 49.00 |
12 | Roland Kõur | 64.33 | 12 | Jenny Larsson | 49.00 |
14 | Onni Arminen | 61.30 | 14 | Katka Bodová | 43.00 |
15 | Kristo Raik | 52.00 | 14 | Matilda Ringbom | 43.00 |
Se den fulde stilling på Statmando
Hele turneringen og et par bonusklip kan ses gratis nedenfor (klik her for at se playlisten):
Tak til arrangørerne
Tak til alle de, der lagde kræfter i turneringen. Det var en stor uge for dansk og europæisk disc golf, og der er mange, der ligesom jeg har haft en fantastisk oplevelse.