Danmark tæt på VM-medalje i den første Masters-række nogensinde

Opdateret 18/9 med rettelser vedr. holdopstillingen

Det danske Masters-landshold leverede et stærkt resultat, da holdet sluttede på fjerdepladsen ved WFDF World Team Disc Golf Championships 2026 i Vilnius. Dermed var Danmark kun én placering fra medaljerne i den første Masters-række i mesterskabets historie.

Hold-VM blev afviklet fra den 8. til 12. september på to baner i Pavilniai Regional Park i Litauen. I alt deltog 19 nationer i Masters-rækken, der gav spillere over 40 år mulighed for at repræsentere deres land ved et officielt verdensmesterskab for hold.

Hold-VM I disc golf for Masters
Foto: WFDF

Fem danske spillere i Vilnius

Det danske hold bestod af:

  • Mikael Birkelund Jensen-Johansen

  • Tom Mathiesen

  • Troels Rene Rasmussen

  • Philip Hee

  • Martin Louis Milne

  • Lena Brammer Klokmose (udgik med en skade)

  • Sabine Jensen Jåtog

Foruden ovenstående var Lydie Hellgren også udtaget til landsholdet, men blev desværre forhindret i at deltage.

I modsætning til en almindelig disc golf-turnering blev mesterskabet ikke alene afgjort af spillernes samlede antal kast. Landene mødte hinanden i forskellige singler- og doubleskampe, hvor den holdene skulle sikre point til det samlede hold. Formatet stiller derfor andre krav end traditionelt slagspil. Ud over den enkelte spillers niveau handler det blandt andet om holdsammensætning, taktik og evnen til at præstere i direkte dueller mod spillere fra andre nationer.

Se den fulde spillerlist her

Kort om formatet

Ved hold-VM møder to lande hinanden i en række singles- og doubleskampe. Der spilles hulspil, hvor hvert hul er en selvstændig duel. Spilleren eller parret med færrest kast vinder hullet, mens hullet deles, hvis resultatet er lige. Kampene giver point til landsholdet, og det samlede antal point afgør mødet mellem de to nationer.

Et dansk højdepunkt fra knap 49 meter

Under mesterskabet stod Danmark også for et af de kast, som arrangørerne efterfølgende fremhævede. I et videoklip fra WFDF rammer leverer Danmark et throw-in fra knapt 50 meter. Kastet var ikke blot et spektakulært øjeblik, men blev samtidig en god illustration af det niveau, det danske hold viste gennem turneringen.

Danmark endte til sidst som nummer fire og måtte dermed se guldmedaljerne gå USA efterfulgt af Estland og Finland. Placeringen er dog fortsat bemærkelsesværdig i et felt med 19 landshold – ikke mindst fordi Masters-rækken blev afviklet for første gang – stort tillykke!

Mere end en ungdomssport

Resultatet viser samtidig en side af disc golf, som let kan drukne i dækningen af unge topspillere og professionelle verdensstjerner.

Disc golf er en idræt, hvor det er muligt at udvikle sig og konkurrere på højt niveau langt op i alderen. Erfaring, præcision og evnen til at træffe de rigtige beslutninger på banen kan være mindst lige så afgørende som rå kastelængde.

Med indførelsen af en selvstændig Masters-række ved hold-VM har erfarne spillere nu fået endnu en international scene at konkurrere på. Danmark viste allerede ved den første udgave, at vi kan være med tæt på toppen.

Læs også: WFDF’s afsluttende omtale af hold-VM